Hjem > Bliv grøn pilot i Nyborg

Bliv grøn pilot i Nyborg

VedvarendeEnergi og Nyborg Kommune er gået sammen om at uddanne et hold på 20 grønne piloter, der skal sætte skub i grønne, bæredygtige løsninger i Nyborg.

I VedvarendeEnergi uddanner vi grønne piloter, der hjælper organisationer, nabogrupper og virksomheder med at idéudvikle, indføre og nytænke bæredygtige tiltag, der hvor de er. De grønne piloter er frivillige, som brænder for bæredygtighed – og som har gennemgået et uddannelsesforløb i facilitering og kreativ projektledelse.

Læs mere om De grønne piloter her: https://ve.dk/hvem-er-vi/frivilligplatform/vedvarendeenergi/baeredygtige-naboskaber/

I Nyborg vil VedvarendeEnergi stå for et kort uddannelsesforløb over to intense og lærerige dage, hvor man får en grundlæggende uddannelse, der giver redskaber til og træning i at hjælpe andre borgere med at idéudvikle, indføre og nytænke bæredygtige tiltag.

Efter uddannelsesforløbet vil De grønne piloter arbejde videre sammen om arrangementer, møder og workshops, hvor de hjælper andre borgere med at finde på nye grønne, bæredygtige løsninger – til gavn for Nyborg og planeten.

Uddannelsen forløber over 2 dage og afholdes på Nyborg Rådhus:

Søndag d. 10. marts kl. 11:00 – 18:00

Søndag d. 28. april kl. 11:00 – 18:00

Bor du i Nyborg, og er du interesseret i at høre mere?

Kom til et kort infomøde d. 20.02 kl. 17:00 – 18:00

Tilmelding til Dennis Hansen: deh@nyborg.dk

Tilmeld dig uddannelsen

Hvis du gerne vil være én af De grønne piloter, så skal du tage kontakt til:

Dennis Hansen, Teknik- og Miljøafdelingen

E-mail: deh@nyborg.dk    

Tlf: 6333 7926

Skriv eller sig gerne et par ord om, hvorfor du gerne vil være med til at sætte fokus på grøn omstilling i Nyborg Kommune. Ansøgning senest d. 01.03.19.

BEMÆRK

Efter uddannelsen skal De grønne piloter selv planlægge aktiviteter og booke workshops. Nyborg Kommune vil være behjælpelig med sparring og støtte.

Uddannelsen er gratis, men man forpligter sig på efterfølgende at bidrage aktivt

til grøn omstilling – sammen med de andre grønne piloter.

Forvent ca. 1 møde pr. måned (aftentimer) og 4 – 6 årlige workshops.

Da gruppen arbejder selvstændigt, er I også selv med til at planlægge tider og datoer.

Om forfatteren