Kibera fred og forsoning med sport og hand the ball
Hjem > Mbona Tusibonge?
Kibera fred og forsoning med sport og hand the ball

Mbona Tusibonge?

Kibera fred og forsoning med sport og hand the ball

Mbona Tusibonge betyder så meget som ”hvorfor ikke gå i dialog?” på swahili. Spørgsmålet stod printet med store bogstaver på det banner, der var hængt op mellem to træer på den støvede sportsplads i Kibera, et slumområde i Nairobi. Her var unge kenyanere i lørdags inviteret til Sportsfestival, og det retoriske spørgsmål, der fungerede som motto for begivenheden, var ikke grebet ud af den varme afrikanske luft.

Fred og forsoning i Kibera

Sportsfestivalen indgik nemlig som en del af afslutningen på det freds- og forsoningsprojekt, som VedvarendeEnergi har haft på skinner i et års tid, og som netop handler om at få unge kenyanere til at gå dialog med hinanden på tværs af etniske tilhørsforhold. Et element i projektet har været at bruge sport – eller mere bestemt en særlig designet slumhåndbold – som dialogværktøj.

blue arrowLæs mere om VedvarendeEnergis freds- og forsoningsprojekt i Kibera

Forsoning gennem sport

Sportsfestivalen var især imødegået med spænding, fordi man ud over de unge fra Kibera, havde inviteret den lokale politistyrke til at deltage. To grupper, der ikke altid har et forsonligt forhold til hinanden. Heldigvis forløb festivalen roligt – til glæde for blandt andre Mr. Maina, der er skolelærer i Mashimuni i Kibera og som derfor omgås de unge til dagligt: ”Denne begivenhed har stor betydning, fordi unge fra forskellige stammer er bragt sammen i et forsøg på at skabe fællesskab og forsoning gennem sport”, forklarer han.

Hand the Ball

VedvarendeEnergi har indgået et samarbejde med ”Hand the Ball”, et dansk initiativ, der forsøger at fremhæve de sociale og psykologiske egenskaber i legen med bolden. I løbet af dagen fik både politibetjente, lokale drenge og piger og en gruppe af Hiv/Aids-ramte kvinder en introduktion til Hand the Ball.

Den specialdesignede slumhåndbold fik smilene frem på læberne hos deltagerne, måske især fordi konkurrenceelementet er taget ud af spillet til fordel for leg og bevægelse. Om en sportsfestival er nok til at besvare spørgsmålet ”Mbona Tusibonge?”. Næppe – men et lille skridt fremad er  i hvert fald taget.

Claus Christensen fra Kibera
Januar 2014

Scroll til toppen