Vedvarende energikilder

Vores varme- og energisystem er i gang med en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer og mod et system baseret på vedvarende energikilder (solanlæg, vindkraft, varmepumper og geotermi m.m.). Det er ikke en nem omstilling, og omstillingen skal op i gear.

55 % af den danske energiforsyning var baseret på fossil energi i 2023, og en stor del af resten af energiforsyningen var ikke bæredygtig biomasse. Derfor skal vi have mere vind, sol og geotermi; men vi skal også spare på energien og bruge energien mere fleksibelt.

I VedvarendeEnergi har vi gennemregnet et forslag til, hvordan vi med vedvarende energi, energibesparelser og fleksibelt energiforbrug kan forsyne Danmark med 100 % vedvarende energi hver time hele året, år efter år. Vi kan tilmed gøre det med god økonomi. Her kan den varierende vind- og solenergi forsyne os med 93 % af elforbruget, mens de sidste 7 % kan komme fra biomasse, inklusiv biogas, der kan lagres i de store gaslagre, vi allerede har i dag. Til varmeforsyningen skal vi – udover varmepumper – også bruge geotermi og solvarme. Og vi skal fortsætte med en stor andel fjernvarme, der giver stor fleksibilitet i varmeforsyningen og kan nyttiggøre overskudsvarme.

Vi er godt i gang med omstillingen i Danmark. Hele 86 % af elforbruget kom fra vedvarende energi – heraf 80 % fra vind og sol i 2023. Hvis vi fortsætter udviklingen som planlagt af regeringen og Folketinget med firdobling af sol- og vindkraft på land samt femdobling af havmøllekapaciteten frem til 2030, vil andelen af el fra vedvarende energi overstige 99 % i 2030, og andelen af biometan i vores gasforbrug vil nå 100 %. Samtidigt vil den vedvarende energi dække over 90 % af fjernvarmen i 2030.

Så vi er godt på vej mod 100 % vedvarende energi. Hvis vi fortsætter omstillingen indenfor industri, landbrug og transport, kan vi indenlands nå 100 % vedvarende energi i 2040, som en række europæiske, folkelige organisationer og forskere har vist med CLEVER– og PAC-scenarierne. Eller i 2045, som en række danske forskere har vist for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

Hvis vi følger forslagene fra organisationer og forskere, vil vi også reducere forbruget af biomasse, så vi kan klare os med den biomasse, vi selv kan producere i Danmark. Ved at bruge den ekstra vindkraft til varme via varmepumper, både i fjernvarme og huse udenfor fjernvarmen, har vi ikke behov for nær så meget biomasse til opvarmning, som vi bruger i dag – ligesom vi ikke vil have behov for gas eller olie til opvarmning.

De nuværende klimaforandringer skyldes i høj grad vores energi- og varmeforsyning. I Danmark producerer vi energi- og varme baseret på både fossile brændstoffer (naturgas og olie) og vedvarende energikilder (solceller, vindkraft, varmepumper og geotermi). Fossile brændstoffer som olie og naturgas indeholder store mængder af energi, men de er også en stor kilde til den store drivhusgasudledning i atmosfæren. Dertil er udvindingsomkostningerne for fossile brændsler langt højere end for 20 år siden. Prisen for nye kulkraftværker er langt højere end ny, landbaseret vedvarende energi. Olieudvinding i Arktis af tjæresand og på dybt hav er både dyrt, og giver store miljøproblemer både i Danmark og internationalt.

Vores samfund skal i højere grad baseres på vedvarende energikilder, da de miljømæssige og økonomiske omkostninger forbundet med denne type energiforsyning er billigere og bedre i sammenligning med fossile brændstoffer. Her skal vindkraft være den centrale energikilde i en dansk kontekst: Danmark har meget vind, vindmøller er relativt billige, og de har en lav belastning på miljø og natur. Dertil skal vindenergien suppleres med energi fra solceller, geotermi og varmepumper.

Med afgifter og regulering bør det gøres mere attraktivt at bruge varmepumper, geotermi og solvarme til fjernvarme. Samtidig har mange husstande svært ved at skifte fra olie- og gasfyr til varmepumper eller fjernvarme. For de mange, som bor i yderområder, er det svært at få lån til energirenovering eller skift af varmekilde. Her bør samfundet støtte med en statslig garantiordning, som kan sikre billige lån. Samtidig bør statens energispareordning ændres, da alt for få i dag kan få tilskud til energibesparelser eller omstilling af varmekilde. Det skal også gøres lettere at organisere lokalt ejerskab af fælles energianlæg, f.eks. solcelleanlæg og vindmøller og samarbejde i energifællesskaber Med fælles ejerskab og lokalt udbytte af energianlæggene, er det langt nemmere at få lokalsamfundets støtte og sikre lokale fordele ved anlæggene.

Vedvarende energi skal kombineres med energibesparelser i alle sektorer, udfasning af fossil energ (også indenfor transport, industri og landbrug) samt omstilling til et mere bæredygtigt samfund med bl.a. mindre klima-og miljøbelastende transport.